As a leader:
Agnostic Revelations
Jacob Anderskov
Ears to the Ground
Jacob Anderskov & Airto Moreira
Newspeak
Anderskov Accident
Panta Rhei
Jacob Anderskov
An Auf
An Auf
På Dansk
Jacob Anderskov
Unity of Action
Anderskov Accident
On the loose
Jacob Anderskov Trio
GODOT ... stuck in traffic
Doctor Structure
Bobs Tumbla
Bobs Tumbla
Anderskov Accident
Anderskov Accident
Even Worse
Jacob Anderskov Trio
Doctor Structure
Doctor Structure
Scraggly Music
Jacob Anderskov Trio
As a sideman:
Anderskov as a side-man
A select list of titles
Agnostic Revelations
Jacob Anderskov
Ears to the Ground
Jacob Anderskov & Airto Moreira
Newspeak
Anderskov Accident
Panta Rhei
Jacob Anderskov
An Auf
An Auf
På Dansk
Jacob Anderskov
Unity of Action
Anderskov Accident
On the loose
Jacob Anderskov Trio
GODOT ... stuck in traffic
Doctor Structure
Bobs Tumbla
Bobs Tumbla
Anderskov Accident
Anderskov Accident
Even Worse
Jacob Anderskov Trio
Doctor Structure
Doctor Structure
Scraggly Music
Jacob Anderskov Trio
As a sideman:
Anderskov as a side-man
A select list of titles
Panta Rhei
Jacob Anderskov
Click to buy online.
Jacob Anderskov: PANTA RHEI
CD out November 5th, 2007.
Panta Rhei is the first solo piano album from Jacob Anderskov, recorded at an intimate studio session at the end of a tour in Scandinavia October 2006.
Hearing Anderskov improvising solo is like being let into the composing alchemist’s workshop. Transparant aphorisms as well as denser textures are wrought, refined and sculpted in real time. The music incorporates elements and estetics from the music of Anderskov’s larger ensembles, as well as more transparent sonorities – but still with his unmistakenable signature mark.
"PANTA RHEI" is Greek for ”everything is flux” (Heraclitus). For this album it means a.o. that everything here is improvised, with maximum attention given to the actual sounding music rather than to any preconceived ideas about what it ought to sound like.
The improvisational approach was about presence, awareness and associations – rather than adherance to specific stylistical preferences. There are no edits or overdubs on the album.
As a composer and bandleader, Jacob Anderskov is the mastermind behind acts such as Anderskov Accident, Jacob Anderskov Trio, Doctor Structure, Jacob Anderskov på dansk [in danish], An Auf and his duo with Airto Moreira. Panta Rhei is his 11th album as a leader.
...
Anderskov received the following awards for his previous work:
Danish Music Awards as a leader: 2002 & 2003
Danish Music Awards as a sideman: 2004x2, 2007.
Premiered by Danish Government Art Council 2002
3 year working grant from Danish Government Art Council 2004-07.
Elected ”spearhead export act” by Danish Jazz Federation (Jazz Launch), 2005-08.
...
REVIEWS ABOUT THIS ALBUM:
Review in Jazz Podium, in German:
"Seit etlichen Jahren begegnet man dem grossen wie jungen und ausserordentlich kreativen Komponisten, Bandleader und Pianisten Jacob Anderskov aus Dänemark. Fasziniert ob dieses grandiosen Beitrags zur aktuellen Musik Europas ist man, egal ob er sein grosses Ensemble Anderskov Accident (alles andere als ein Unfall) leitet oder ganz allein am Piano sitzt. Letzeres hat er mit der neuen CD "Panta Rhei" getan. Beschäftigt man sich heutzutage mit der neuen Piano-Generation, kann man leicht den ûberblick verlieren ob der grossen Zahl der Begabten und deres zahlreichen Ideen. Aber selten trifft man auf solch eine Ansammlung von Virtuosität, Emotionalität, Ausdrucksbreite wie bei Anderskov. Dass Anderskov einer der am meisten ausgezeichneten jungen Musiker aus der Welt der Improvisation in Dänemark ist, wo es weiss Gott keinen Mangel an herausragenden Musikern dieses Metiers gibt, kann man nach dem Erlebnis dieses neuen Meisterwerks nachvollziehen. Wieder einmal bietet das Soloklavier den Kern der künstlerischen Aussagen eines ansonsten höchst vielseitigen Künstlers." - Hans-Jürgen von Osterhausen, Jazz Podium (De), April 2008.
"Panta Rhei: "alt er bevægelse", således sagde Heraklit, og han havde ret. Livet er en strøm: fødsel og død, blomstring og forfald. Livet er ikke bare i bevægelse, det er bevægelse. Når det er sagt, så findes der bevægelser, der ingen veje fører hen og bevægelser, der altid er på vej et sted hen. Skeptikere siger ofte om den "frie" jazz, at den er formløs, disharmonisk og ulogisk. Sådanne skeptikere burde lytte til Jacob Anderskov. Så ville de opdage, at den frihed som den "frie" jazz giver er købt med blod, sved og tårer, og at den forudsætter kendskabet til strukturer, såvel harmoniske som abstrakte. For at ødelægge, må man kunne skabe (noget at ødelægge) og for at skabe, må man kunne ødelægge (det allerede skabte). Akkurat som livet er uløseligt knyttet til døden. Anderskov har kendskab til traditionen, såvel den klassiske som jazzens avantgarde og mainstream. I hans klavermusik er der spor af den klassiske impressionisme (Debussy, Satie, Fauré), men også en avantgardist som Cecil Taylor og mainstreamlegender som Keith Jarrett og Bill Evans. På Panta Rhei får Anderskov også vist sin gæld til den nyere kompositionsmusik i form af tilegnelsen til Györgi Ligeti: "Györgi Ligeti in memoriam". Den bedste hyldest til en kunstner er et originalt stykke musik og ved at fremtræde med sin egen kompositoriske stemme, der samtidig sværmer om Ligetis univers med de klokkeklare dissonanser, så besynger Anderskov Ligeti på den mest indfølte måde. Panta Rhei består af syv soloklavernumre. Syv konversationer med kunstneren selv. Udgivelsen med An Auf viste en Anderskov, der havde nået et nyt lyrisk plateau, men på grund af albummets elektroakustiske natur var det umuligt at høre klaverimprovisationerne uden en vis grad af elektronisk "forvrængning". Her får man solospillet i dets reneste form, og det er en nydelse at følge Anderskov – og det uanset om han følger mere harmoniske veje som i "Reactio: Eisenach - Djoliba" eller eksperimenterer med dissonanser som i førnævnte komposition til Györgi Ligeti. Fra brede blokke af akkorder til frit flyvende triller, fra det tunge melankolske til den florlette lyrisme. Jacob Anderskov mestrer ethvert aspekt af sit instrument. Eller rettere sagt, han kender vejene og vildvejene i den kunstneriske praksis. Opmærksomheden omkring at hvert øjeblik må tælle, at det er i øjeblikket musikken skabes. Introduktionen til "Contradictio: Danbury - Paide" river næsten hjertestrengene fra hinanden, men kompositionen udvikler sig og balancerer mellem to "melodier", en harmonisk og en abstrakt. Det er næsten en kontrapunktisk teknik som hos Bach, men opdateret til et nutidigt formsprog, hvor det moderne og klassiske står side om side. Jacob Anderskovs musik er stadigvæk ikke let. Det kræver tålmodighed at bevæge sig ind i hans univers, en overgivelse og en fordybelse. Når det er sagt, så er Panta Rhei hans hidtil mest åbne invitation til lytteren. Et velafrundet portræt af kunstneren som modent menneske." - Jakob Bækgaard, Geiger.dk - januar 2008
"Stort soloalbum fra en af den danske jazzscenes bedste pianister
Der er noget mørkt og melankolsk, mystisk og medrivende over jazzpianisten Jacob Anderskovs meget, meget smukke nye soloalbum Panta Rhei. Albummet består af en stribe af pianistens improvisationer og afslører en ikke bare teknisk habil, men også kunstnerisk meget overskudsbetonet storyteller med ublokeret adgang til sit eget stof. Anderskovs evne til at udfolde en historie er særlig tydelig i længere skæringer som Extractio: Skumring og Reactio: Eisenach - Djoliba. Begge de nævnte skæringer er dybt originale fortællinger fremført med kunstnerisk ekvilibrisme og udtalt sans for fortælleteknik og rytmik. Trods en indbygget kompleksitet er begge skæringer meget tilgængelige, smukke og forførende. Begge skæringer sender da også tankerne i retningen af Keith Jarrett og dennes soloimprovisationer. Men Jacob Anderskov fremstår alligevel som i besiddelse af sin helt egen originale profil og i den forstand som en stor selvstændig kunstner. Panta Rhei er ikke bare noget af det bedste hidtil fra Anderskovs egen hånd, det er også noget af det bedste hidtil i år fra den danske jazzscene." Af Ivan Rod, Gaffa.dk, 05/11-2007
"It's hard to define originality. Is someone original because they don't remind your ears of anyone you may have heard before? If so, they may sound like someone else that other people are familiar with, though you've never heard them. Danish pianist Jacob Anderskov is one such original voice. His particular approach doesn't immediately remind me of anyone that I can grasp immediately. He's too introspective to be a follower of Paul Bley and he's more keen on melody than someone like Irene Schweizer. With that, we're faced with just over 40 minute of solo piano, where at every turn we're listening for new turns, for new way of expressing what was done so many times before. Subtle yet very forthcoming, "Panta Rhei" [Greek for Everything is Flux] is one of these solo albums that the musician can easily use as their own calling card. " - Tom Sekowski, http://www.gaz-eta.vivo.pl/ , november 2007
Leggere percussioni sul legno del pianoforte e distillati di note che potrebbero fungere da ideale commento ad una malinconica sequenza cinematografica, introducono Panta Rhei, avventura solitaria del pianista danese Anderson Jacob. E ne definiscono le coordinate stilistiche. Che sono quelle della musica eurocolta, del bozzetto piuttosto che dell’affresco, dell’improvvisazione come ricerca della bellezza del suono e valorizzazione dei silenzi piuttosto che esibizione virtuosistica. Ci si muove in punta di piedi, seguendo il flusso delle idee e delle emozioni. Lasciando all’ascoltatore la libertà di trovare un percorso narrativo anche là dove non sembra trovare ragione di esistere. Qualche volta Anderskov corre il rischio di scivolare vicino ad atmosfere new age, altre sembra perdere un poco il filo del discorso, ma complessivamente l’incisione tiene grazie anche alla sensibilità e alla tecnica indiscutibile del pianista. E non mancano momenti veramente pregevoli come l’omaggio a Gyorgy Ligeti, sobrio e intenso, in dinamico equilibrio tra il frullio della mano destra e i severi contrappunti della sinistra. - Vincenzo Roggero
" Στο ενδέκατο προσωπικό του άλμπουμ ο Δανός συνθέτης και πιανίστας επιλέγει την πασίγνωστη φιλοσοφική θέση του Ηράκλειτου προκειμένου να περιγράψει το ευρύ πλαίσιο των jazz αυτοσχεδιασμών που επιχείρησε και συμπεριέλαβε. Είναι η πρώτη του δουλειά μόνο με πιάνο και αποτελεί μια από τις πολλές παράλληλες δραστηριότητές του. Στηρίζεται στη μοναδική εκφραστικότητα του οργάνου και δε θα ακούσετε κραυγαλέες επιδείξεις τεχνικής, αλλά τη λειτουργική εφαρμογή της ικανότητας του μουσικού από την Κοπεγχάγη. Πρόκειται για άλλη μια κυκλοφορία της εν λόγω εταιρίας που προβάλλει πραγματικά αβίαστους ρυθμούς και από τη μεριά του δημιουργού αφήνεται να εννοηθεί ότι στη δική του περίπτωση ίσως αυτοί είναι οι ρυθμοί που ένα ψυχρό κλίμα επιβάλλει. Η συγκεκριμένη κυκλοφορία είναι ποιοτική και μπορεί να επιλεγεί από τους ακροατές της σε στιγμές εσωστρέφειας και ευχάριστης, αδιατάρακτης ηρεμίας. Ατμοσφαιρικό και περιπετειώδες υλικό που πάντα θα συνεπαίρνει και τους, ναι μεν αμύητους, αλλά με βάθος αντίληψης ακροατές."- George Politopoulos (?), http://www.radiophone.gr/Greek/ - nov. 07
Tracklist:
1. Fractio
2. Panta Rhei
3. Extractio: skumring
4. Contractio: György Ligeti in memoriam
5. Reactio: Eisenach-Djoliba
6. Contradictio: Danbury-Paide
7. Subtractio
Jacob Anderskov
| Jacob Anderskov | - | Solo Piano |
Click to buy online.
Jacob Anderskov: PANTA RHEI
CD out November 5th, 2007.
Panta Rhei is the first solo piano album from Jacob Anderskov, recorded at an intimate studio session at the end of a tour in Scandinavia October 2006.
Hearing Anderskov improvising solo is like being let into the composing alchemist’s workshop. Transparant aphorisms as well as denser textures are wrought, refined and sculpted in real time. The music incorporates elements and estetics from the music of Anderskov’s larger ensembles, as well as more transparent sonorities – but still with his unmistakenable signature mark.
"PANTA RHEI" is Greek for ”everything is flux” (Heraclitus). For this album it means a.o. that everything here is improvised, with maximum attention given to the actual sounding music rather than to any preconceived ideas about what it ought to sound like.
The improvisational approach was about presence, awareness and associations – rather than adherance to specific stylistical preferences. There are no edits or overdubs on the album.
As a composer and bandleader, Jacob Anderskov is the mastermind behind acts such as Anderskov Accident, Jacob Anderskov Trio, Doctor Structure, Jacob Anderskov på dansk [in danish], An Auf and his duo with Airto Moreira. Panta Rhei is his 11th album as a leader.
...
Anderskov received the following awards for his previous work:
Danish Music Awards as a leader: 2002 & 2003
Danish Music Awards as a sideman: 2004x2, 2007.
Premiered by Danish Government Art Council 2002
3 year working grant from Danish Government Art Council 2004-07.
Elected ”spearhead export act” by Danish Jazz Federation (Jazz Launch), 2005-08.
...
REVIEWS ABOUT THIS ALBUM:
Review in Jazz Podium, in German:
"Seit etlichen Jahren begegnet man dem grossen wie jungen und ausserordentlich kreativen Komponisten, Bandleader und Pianisten Jacob Anderskov aus Dänemark. Fasziniert ob dieses grandiosen Beitrags zur aktuellen Musik Europas ist man, egal ob er sein grosses Ensemble Anderskov Accident (alles andere als ein Unfall) leitet oder ganz allein am Piano sitzt. Letzeres hat er mit der neuen CD "Panta Rhei" getan. Beschäftigt man sich heutzutage mit der neuen Piano-Generation, kann man leicht den ûberblick verlieren ob der grossen Zahl der Begabten und deres zahlreichen Ideen. Aber selten trifft man auf solch eine Ansammlung von Virtuosität, Emotionalität, Ausdrucksbreite wie bei Anderskov. Dass Anderskov einer der am meisten ausgezeichneten jungen Musiker aus der Welt der Improvisation in Dänemark ist, wo es weiss Gott keinen Mangel an herausragenden Musikern dieses Metiers gibt, kann man nach dem Erlebnis dieses neuen Meisterwerks nachvollziehen. Wieder einmal bietet das Soloklavier den Kern der künstlerischen Aussagen eines ansonsten höchst vielseitigen Künstlers." - Hans-Jürgen von Osterhausen, Jazz Podium (De), April 2008.
"Panta Rhei: "alt er bevægelse", således sagde Heraklit, og han havde ret. Livet er en strøm: fødsel og død, blomstring og forfald. Livet er ikke bare i bevægelse, det er bevægelse. Når det er sagt, så findes der bevægelser, der ingen veje fører hen og bevægelser, der altid er på vej et sted hen. Skeptikere siger ofte om den "frie" jazz, at den er formløs, disharmonisk og ulogisk. Sådanne skeptikere burde lytte til Jacob Anderskov. Så ville de opdage, at den frihed som den "frie" jazz giver er købt med blod, sved og tårer, og at den forudsætter kendskabet til strukturer, såvel harmoniske som abstrakte. For at ødelægge, må man kunne skabe (noget at ødelægge) og for at skabe, må man kunne ødelægge (det allerede skabte). Akkurat som livet er uløseligt knyttet til døden. Anderskov har kendskab til traditionen, såvel den klassiske som jazzens avantgarde og mainstream. I hans klavermusik er der spor af den klassiske impressionisme (Debussy, Satie, Fauré), men også en avantgardist som Cecil Taylor og mainstreamlegender som Keith Jarrett og Bill Evans. På Panta Rhei får Anderskov også vist sin gæld til den nyere kompositionsmusik i form af tilegnelsen til Györgi Ligeti: "Györgi Ligeti in memoriam". Den bedste hyldest til en kunstner er et originalt stykke musik og ved at fremtræde med sin egen kompositoriske stemme, der samtidig sværmer om Ligetis univers med de klokkeklare dissonanser, så besynger Anderskov Ligeti på den mest indfølte måde. Panta Rhei består af syv soloklavernumre. Syv konversationer med kunstneren selv. Udgivelsen med An Auf viste en Anderskov, der havde nået et nyt lyrisk plateau, men på grund af albummets elektroakustiske natur var det umuligt at høre klaverimprovisationerne uden en vis grad af elektronisk "forvrængning". Her får man solospillet i dets reneste form, og det er en nydelse at følge Anderskov – og det uanset om han følger mere harmoniske veje som i "Reactio: Eisenach - Djoliba" eller eksperimenterer med dissonanser som i førnævnte komposition til Györgi Ligeti. Fra brede blokke af akkorder til frit flyvende triller, fra det tunge melankolske til den florlette lyrisme. Jacob Anderskov mestrer ethvert aspekt af sit instrument. Eller rettere sagt, han kender vejene og vildvejene i den kunstneriske praksis. Opmærksomheden omkring at hvert øjeblik må tælle, at det er i øjeblikket musikken skabes. Introduktionen til "Contradictio: Danbury - Paide" river næsten hjertestrengene fra hinanden, men kompositionen udvikler sig og balancerer mellem to "melodier", en harmonisk og en abstrakt. Det er næsten en kontrapunktisk teknik som hos Bach, men opdateret til et nutidigt formsprog, hvor det moderne og klassiske står side om side. Jacob Anderskovs musik er stadigvæk ikke let. Det kræver tålmodighed at bevæge sig ind i hans univers, en overgivelse og en fordybelse. Når det er sagt, så er Panta Rhei hans hidtil mest åbne invitation til lytteren. Et velafrundet portræt af kunstneren som modent menneske." - Jakob Bækgaard, Geiger.dk - januar 2008
"Stort soloalbum fra en af den danske jazzscenes bedste pianister
Der er noget mørkt og melankolsk, mystisk og medrivende over jazzpianisten Jacob Anderskovs meget, meget smukke nye soloalbum Panta Rhei. Albummet består af en stribe af pianistens improvisationer og afslører en ikke bare teknisk habil, men også kunstnerisk meget overskudsbetonet storyteller med ublokeret adgang til sit eget stof. Anderskovs evne til at udfolde en historie er særlig tydelig i længere skæringer som Extractio: Skumring og Reactio: Eisenach - Djoliba. Begge de nævnte skæringer er dybt originale fortællinger fremført med kunstnerisk ekvilibrisme og udtalt sans for fortælleteknik og rytmik. Trods en indbygget kompleksitet er begge skæringer meget tilgængelige, smukke og forførende. Begge skæringer sender da også tankerne i retningen af Keith Jarrett og dennes soloimprovisationer. Men Jacob Anderskov fremstår alligevel som i besiddelse af sin helt egen originale profil og i den forstand som en stor selvstændig kunstner. Panta Rhei er ikke bare noget af det bedste hidtil fra Anderskovs egen hånd, det er også noget af det bedste hidtil i år fra den danske jazzscene." Af Ivan Rod, Gaffa.dk, 05/11-2007
"It's hard to define originality. Is someone original because they don't remind your ears of anyone you may have heard before? If so, they may sound like someone else that other people are familiar with, though you've never heard them. Danish pianist Jacob Anderskov is one such original voice. His particular approach doesn't immediately remind me of anyone that I can grasp immediately. He's too introspective to be a follower of Paul Bley and he's more keen on melody than someone like Irene Schweizer. With that, we're faced with just over 40 minute of solo piano, where at every turn we're listening for new turns, for new way of expressing what was done so many times before. Subtle yet very forthcoming, "Panta Rhei" [Greek for Everything is Flux] is one of these solo albums that the musician can easily use as their own calling card. " - Tom Sekowski, http://www.gaz-eta.vivo.pl/ , november 2007
Leggere percussioni sul legno del pianoforte e distillati di note che potrebbero fungere da ideale commento ad una malinconica sequenza cinematografica, introducono Panta Rhei, avventura solitaria del pianista danese Anderson Jacob. E ne definiscono le coordinate stilistiche. Che sono quelle della musica eurocolta, del bozzetto piuttosto che dell’affresco, dell’improvvisazione come ricerca della bellezza del suono e valorizzazione dei silenzi piuttosto che esibizione virtuosistica. Ci si muove in punta di piedi, seguendo il flusso delle idee e delle emozioni. Lasciando all’ascoltatore la libertà di trovare un percorso narrativo anche là dove non sembra trovare ragione di esistere. Qualche volta Anderskov corre il rischio di scivolare vicino ad atmosfere new age, altre sembra perdere un poco il filo del discorso, ma complessivamente l’incisione tiene grazie anche alla sensibilità e alla tecnica indiscutibile del pianista. E non mancano momenti veramente pregevoli come l’omaggio a Gyorgy Ligeti, sobrio e intenso, in dinamico equilibrio tra il frullio della mano destra e i severi contrappunti della sinistra. - Vincenzo Roggero
" Στο ενδέκατο προσωπικό του άλμπουμ ο Δανός συνθέτης και πιανίστας επιλέγει την πασίγνωστη φιλοσοφική θέση του Ηράκλειτου προκειμένου να περιγράψει το ευρύ πλαίσιο των jazz αυτοσχεδιασμών που επιχείρησε και συμπεριέλαβε. Είναι η πρώτη του δουλειά μόνο με πιάνο και αποτελεί μια από τις πολλές παράλληλες δραστηριότητές του. Στηρίζεται στη μοναδική εκφραστικότητα του οργάνου και δε θα ακούσετε κραυγαλέες επιδείξεις τεχνικής, αλλά τη λειτουργική εφαρμογή της ικανότητας του μουσικού από την Κοπεγχάγη. Πρόκειται για άλλη μια κυκλοφορία της εν λόγω εταιρίας που προβάλλει πραγματικά αβίαστους ρυθμούς και από τη μεριά του δημιουργού αφήνεται να εννοηθεί ότι στη δική του περίπτωση ίσως αυτοί είναι οι ρυθμοί που ένα ψυχρό κλίμα επιβάλλει. Η συγκεκριμένη κυκλοφορία είναι ποιοτική και μπορεί να επιλεγεί από τους ακροατές της σε στιγμές εσωστρέφειας και ευχάριστης, αδιατάρακτης ηρεμίας. Ατμοσφαιρικό και περιπετειώδες υλικό που πάντα θα συνεπαίρνει και τους, ναι μεν αμύητους, αλλά με βάθος αντίληψης ακροατές."- George Politopoulos (?), http://www.radiophone.gr/Greek/ - nov. 07
Tracklist:
1. Fractio
2. Panta Rhei
3. Extractio: skumring
4. Contractio: György Ligeti in memoriam
5. Reactio: Eisenach-Djoliba
6. Contradictio: Danbury-Paide
7. Subtractio